Nautical Institute has become NGO in IMO

Efter at Nautical Institute (NI) ved en særdeles hurtig procedure er blevet anerkendt som fuldgyldig  NGO i IMO, er det lykkedes organisationen at etablere en massiv organisation til at støtte det kommende regelarbejde i IMO.

At optagelsen er gået så hurtig, skyldes dels en anerkendelse af den store indsats NI gennem årene har ydet for at højne sikkerheden og professionalismen til søs. Det er også dels en anerkendelse af, at organisationen gennem sin internationale medlemsbase har adgang til en unik og værdifuld ekspertise og erfaring, og dels at NI gennem en årrække har været uformelt repræsenteret i IMO gennem medlemmernes og organisationens repræsentation i forskellige IMO delegationer.

Organiseret til IMO arbejdet

Samarbejde og kontakter i IMO er afgørende for at få indflydelse. Denne indflydelse kan udmønte sig i at sikre opbakning til egne forslag samt støtte andres gode forslag. En forudsætning er dog et ihærdigt og konstruktivt arbejde i IMOs arbejdsgrupper, hvor der kan bidrages til at sikre at fremsatte forslag og nye regler også er praktisk gennemførlige.

IMO arbejder gennem en række komiteer og underkomiteer. Disse komiteer kan hver især nedsætte flere arbejdsgrupper. Det betyder at alene for at dække et IMO komite møde er der brug for mindst 3 personer med ekspertise indenfor komiteens arbejdsområde. Den udfordring har NI løst gennem udpegning af 2 ekspert-repræsentanter til hvert enkelt møde, der deltager sammen med den faste IMO repræsentant.

Det er nu lykkedes NI at finde det store antal eksperter, hvilket betyder at NI allerede fra starten vil være stærkt repræsenteret i de relevante arbejdsgrupper, hvor det egentlige arbejde foregår. Potentielt medfører dette en tilsvarende indflydelse på arbejdet, selvom NGO organisationer ikke har formel stemmeret i IMO.

Til at styre og koordinere IMO arbejdet har NI nedsat et IMO Policy Board med 8 repræsentanter, der vil formulere instituttets politikker og fastlægge IMO strategien for de enkelte IMO møder.

Bindeleddet mellem Policy Boardet om det praktiske arbejde i IMO, er en nyansat Permanent IMO repræsentant, der koordinerer IMO arbejdet og fast deltager i møderne.

NI starter derfor med en etableret og fungerende organisation til at støtte op om IMO arbejdet.

NI har adgang til en stor ekspertise blandt sine medlemmer. Udfordringen er at få denne ekspertise operationaliseret og involveret i IMOs arbejde. I henhold til Anders Arfelt, DUPI Copenhagen, der er dansk repræsentant for NI, er en måde at sikre dette, at de enkelte nationale afdelinger af NI identificerer og involverer de kompetencer der måtte være tilgængelige på nationalt plan, samt at formidle denne ekspertise til IMO.

Overfor medlemmerne tilbyder NI da også ud over sin eksisterende række af aktiviteter en direkte adgang til de regulatoriske processer, med deraf følgende indflydelse på fremtidens søfart.

Danske initiativer

I anledning af at Nautical institute (NI) blev anerkendt som NGO i IMO, blev der 1. december i København afholdt et seminar, bl.a. med deltagelse af de danske maritime interessenter i IMO samt generalsekretæren for Nautical Institute i London, Philip Wake.

Survey Association – tidligere Besigtigelseskontoret – havde lagt lokaler til dette første møde mellem de de danske maritime interessenter og Nautical Institute. Lars Hendriksen, direktør for Survey Association begrunder dette med at selvom vi ikke er direkte aktive i den internationale regeludvikling, så erkender vi at det er bydende nødvendigt at de regler der laves internationalt rent faktisk virker – og at de løser de problemer vi oplever i dag. Survey Association har en særlig viden i kraft af at vi har undersøgt tusindvis af uheld til søs. Denne viden er efter vor opfattelse med til at styrke Det Blå Danmark, og derfor støtter vi tiltag der som dette sigter mod samarbejde og deling af viden.

Nautical Institute i Skandinavien

Nautical Institute er godt repræsenteret i Skandinavien, og især i Sverige, hvor der er en selvstændig  underafdeling (www.nautinst.se). For at fremme Nautical Institute i skandinavien og samle de nordiske navigatører iværksatte den svenske afdeling sit Scandinavian Initiative. Dette arrangement i København er det første håndgribelige arrangement, fortalte Magnus Brannberg, der er formand for Nautical Institute i Sverige, NISB.

Det er vort mål at skabe værdi for såvel individuelle medlemmer, som for de virksomheder hvori de arbejder. Det vil vi gøre gennem tiltag til at øge kompetencer for medlemmer, skabe synlighed om NI, og ved at gøre brug af vort nationale og internationale netværk, uddybede Manus Brannberg.

NI:s IMO Strategi

Philip Wake beskrev hvordan det lykkedes Nautical institute at blive anerkendt af IMO væsentligt hurtigere end forventet, oplyste, og oplyste at 2 andre samtidige ansøgere fik betingede anerkendelser, og 2 blev afvist. Dette skyldes i henhold til Phil Wake at NI gennem en årrække har været aktive gennem at støtte andre IMO delegationer, og i særdeleshed gennem arbejdet med E-navigation.

Når NI først nu har besluttet at have en egen profil i IMO skyldes det ikke mindst at  de organisatoriske og økonomiske udfordringer i den sammenhæng er ganske store. Det er dog vurderet at tiden nu er kommet hvor det er bydende nødvendigt at de søfarende i højere grad bliver taget med på råd i udviklingen af nye regler.

Arbejdet i IMO vil bliv ledet af en permanent repræsentant, under direktion af en IMO komite der formulerer den overordnede politik. Philip Wake understregede at de nationale afdelinger af NI vil have en meget væsentlig rolle med at støtte dette arbejde.

Af de mere innovative tiltag kan nævnes at NI gennem deres eksisterende ”Seagoing Correspondence Group” forventer at blive i stand til at inddrage de søfarende medlemmer direkte i IMO arbejdet gennem at stille relevante spørgsmål der opstår i IMO direkte videre til de søfarende, og derigennem formidle direkte og praktisk erfaring til regelarbejdet.

NI har mange prioriterede emner at arbejde med i IMO, men Philip Wake understregede især arbejdet med E-navigation, Kriminalisering af søfarende samt det uacceptabelt høje antal ulykker med redningsbåde. Derudover er et også en prioritet at medvirke til at minimere de det administrative byrder ombord på skibene.

Søfartsstyrelsen i IMO

Carsten Jensen fra Søfartsstyrelsen redegjorde for Styrelsens arbejde gennem IMO i almindelighed og de danske interesser i særdeleshed.

Danmark har traditionelt haft en meget fremtrædende rolle i IMO. I anerkendelse af Danmarks bidrag til at fremme sikker og miljøvenlig skibsfart har IMO netop genvalgt Danmark til IMO’s Council samt tidligere udpeget en dansk vice formand for IMO’s maritime søsikkerhedskomite’, MSC.

Derudover påpegede Carsten Jensen at Danmark som kyststat er ansvarlig for en meget lang kystlinie, herunder også i Grønland. For så vidt angår sejladssikkerheden er Søfartsstyrelsen den ansvarlige myndighed på en række områder. Søfartsstyrelsen arbejder derfor internationalt med at fremme sejladssikkerheden efter en model ved de fire kardinalpunkter. Disse er kvalitetsskibsfart, støtte for navigationen, overvågning og vejledning samt indførelse af internationale maritime standarder, udtalte Carsten Jensen.

Da danske hovedpunkter i IMO er overordnet set at sikre IMO’s rolle som det internationale organ for regel fastsættelse, samt at påvirke at den internationale søfartspolitik dannes i IMO.

Af de danske prioriterede punkter på agendaen i IMO for øjeblikket påpegede Carsten Jensen især:

Miljø- og klima forbedringer
Tiltag mod pirateri
Udarbejdelsen af en bindende polar kode for arktisk sejlads
Fremover forventede Carsten Jensen, at det vil blive prioriteret at arbejde for at reducere de administrative byrder for skibsfarten. Carsten Jensen nævnte i den forbindelse, at Østersølandene samarbejder for at standardisere skibsmelde- og VTS systemer, for der igennem blandt andet at minimere skibsfartens byrder.  Et konkret mål for dette arbejde kunne være at få udvirket et forsøg hvor man samlede hele det baltiske søområde under et fælles rapporteringssystem.

Carsten Jensen kunne forestille sig at Nautical Institute kunne bidrage til arbejdet for at reducere de administrative byrder, gennem sin deltagelse i IMO arbejdet, bl.a. gennem E-navigation projektet.

Søfartens ledere

NI repræsenterer navigatørerne i deres arbejde for at fremme sikkerheden til søs og højne den professionelle standard. Dette er i henhold til Fritz Gantzhorn ikke så forskelligt fra den rolle Søfartens ledere også påtager sig i Danmark. Frits Gantzhorn, der er sekretariatchef i søfartens ledere, påpegede at de også ud over de traditionelle og lokale arbejdsmarkedsrettede tiltag også engagerer sig dybt i regelarbejdet på såvel nationalt plan som på regionalt nordisk plan og internationalt i fora som især IMO og  ILO.

Blandt søfartens lederes mærkesager er certificering og revision af STCW koden, regulering omkring fornyelsen af navigationsudstyr, er det eksempelvis relevant at kræve sekstanter ombrod på skibe samtidig med at navigationsudstyret udskiftes til ECDIS og E-navigation.

Andre områder der har søfartens lederes bevågenhed er arbejdet med en arktisk kode, også i relation til STCW, samt arbejde med Anchor Handling Tugs. Endvidere er Fatigue, safe manning og administrative arbejdsbyrder også emner  der stadig er højt prioriteret af Søfartens ledere, afsluttede Fritz Gantzhorn.

BIMCO

BIMCO er som en international organisation ikke umiddelbart en dansk stakeholder i den internationale regulering, men på grund af sin placering i Bagsværd er BIMCO en uomgængelig del af den Danske Maritime Klynge, og en del af det blå Danmark. Derudover er BIMCO som den absolut største shipping organisation en meget væsentlig partner i det internationale arbejde.

Nick Mahony, Front office director i BIMCO redegjorde for hovedtrækkene i BIMCOS regulatoriske arbejde.  Det overordnede mål for BIMCO er at sikre at der er ensartede regler globalt i stedet for regionale elle nationale tiltag der forvrider konkurrence of effektivitet af såvel skibsfart som regler. Dette betyder at et væsentligt punkt for BIMCO er at sikre at regler og søfartspolitik stadig diskuteres og formuleres i IMO.

Konkret arbejder BIMCO i IMO med udarbejdelse af regler for E-navigation, revisionen af STCW koden, samt udarbejdelsen af en polar kode.

Derudover har BIMCO store forventninger til den kommende opdatering af det globale Manpower Study der udføres hvert 5 år, og forventes publiceret i løbet af 2010. Nick Mahony havde særligt store forventninger til dette års studie som bliver støttet  fra kinesisk side også.

Force Technology

Peter K Sørensen redegjorde for Force Technology's  rolle i det internationale arbejde. Som ” Godkendt Teknologisk Serviceinsitut ” er Force nok en virksomhed der opererer på markedsvilkår, men den er pålagt at udføre en del forskning /udvikling  også.  Forces tilgang til det regulatoriske arbejde er derfor noget forskellig fra de organisationer der forfølger en egen agenda for regeldannelsen. Force Technology er en organisation der dels sælger service ydelser der i varierende grad skal leve op til internationale regler og standarder.  Dette kræver en god og pro aktiv indsigt i de regler og tiltag der er på vej. Derudover er Force  Technology et  viden center indenfor det maritime område. Peter Sørensen fremhævede især at efter 15 års arbejde med Human Factor aktiviteter har  F orce en stor ekspertise her. Endvidere har  Force  i samarbejde med DTU og Søfartsstyrelsen udviklet en simulator til brug for fastsættelse af safe manning gennem  task  analyser. Peter  Sørensen  understregede at dette ikke var et instrument til at fastsætte ”den rigtige bemanding”, men at det er et instrument til at sikre at beslutninger angående bemanding tages på et faktuelt grundlag, altså at danne en objektiv platform for bemandingsdiskussioner.

Force  Technology's  ekspertise er også anerkendt internationalt. Force har deltaget i IALAs arbejdsgruppe om  Aids to Navigation Management (ANM) , og i 2002 var Force med til at holde et  to timers indlæg i IMO om STCW konventionen  sammen med Nautical Institute .

Forces hovedinteresser i IMO er i dag regulering indenfor simulator  systemer  , anvendelse af simulatorer  og human factor områderne.

SIMAC

Reguleringen der udvikles i IMO i dag kommer især til at berøre fremtidens søfarende og navigatører. Disse fremtidige søfarende har Jeppe Carstensen til daglig helt inde på livet på SIMAC, der hidtil har uddannet op mod 600 studerende om året, heraf 400 med kompetencer som duale officerer.

Vi  uddanner ikke kun navigatører, sagde Jeppe Carstensen. Vi uddanner fremtidens maritime ledere, og vores udfordring er at kommunikere dette, samt at opfylde de fremtidige krav til disse ledere allerede i dag.

STCW konventionen sætter nok rammerne for uddannelsen, men den er en minimumsstandard som vi må overgå på en hensigtsmæssig måde. For at gøre det må vi være på forkant af udviklingen og styrke vores position som kompetencecenter.

Dansk Accent i IMO

Det er tydeligt, at til trods for store forskelligheder i de maritime organisationer og virksomheder, er det muligt at finde fælles og væsentlige mål at samles om i relation til IMO. Indlæggene på seminaret bekræftede dette.

Nautical Institute lægger op til at blive en af de organisationer, der har den største repræsentation i IMO, og organisationen vil formodentlig få en ikke uvæsentlig indflydelse fremover. Ud over at tiltrække flere medlemmer, er det da også et mål for os, at gøre hvad vi kan, for at Nautical Institute taler med en vis grad af dansk accent i IMO, afslutter Anders Arfelt.